Varme hveder på Store Bededag

Hveder fra bageren

Hveder fra bageren

Varme hveder hører med til St. Bededagsaften
Varme hveder hører med til St. Bededagsaften

I aften fejrer vi Store Bededagsaften ved at spise varme hveder eller hvedeknopper.  I hvert et supermarked  og hos bagerne kan man købe de populære boller, der efter en tur på brødristeren smager skønt. Store Bededag er altid den fjerde fredag efter påske og er en særlig dansk helligdag, hvorfor også mange tilbringer dagen med at tage til Sverige eller Tyskland, hvor butikkerne er åbne. Store Bededag stammer tilbage fra 1686, og den var en såkaldt arbejdsfri bede- og bodsdag, hvor også bagerne skulle have fri. Derfor bagte bagerne dagen inden, og derhjemme kunne man på helligdagen selv give bollerne den sidste tur i ovnen. Hvedeboller var en lækker højtidsspise og altså en luksusspise. Mange steder går man en tur på volden, bl.a. i København er Kastellet eller Christianshavns Vold populære udflugtsmål Store Bededagsaften. Der findes mange opskrifter på hveder, med og uden kardemomme, men fælles for dem alle er, at de skal flækkes og ristes, evt. i ovnen og nydes med et godt lag tandsmør på. Velbekomme!

 

Spiser du varme hveder Store Bededag? Så fortæl Brødbanken om dine traditioner! Send et billede af dine hveder!

2 Kommentarer til “Varme hveder på Store Bededag ”


  1. 1 Maria 20. maj 2011 kl. 16:47

    Helt op til jeg var ca. 14 år troede jeg faktisk det hed beder og ikke hveder fordi man jo spiste dem dagen før Store bededag.

    Jeg fandt først ud af at jeg havde misforstået navnet da jeg blev sendt til bageren af min mor og bageren ikke forstod hvad det var jeg forsøgte at bestille.

    Jeg husker tydeligt at de andre i køen grinede overbærende af mig og jeg blev så flov.

    Bagefter glædede jeg mig dog til at komme hjem til min mor og dele med hende at det faktisk hed hveder og ikke beder.

    Det vidste hun selvfølgelig godt i forvejen

  2. 2 Ambeck, født 1934, Valby 25. maj 2011 kl. 11:03

    Brødbanken takker for den sjove historie, om hvordan man som barn kun hører et ord og misforstår! Det tror jeg, vi alle har prøvet!

Efterlad en kommentar




Sådan gør du

Brødbanken er en samling af historiske og nutidige fortællinger om brød i Norden. Du kan være med til at gøre brødbanken rig og levende ved at sætte dit eget brød i banken - i ord eller billeder. Du kan også kommentere andres indlæg, svare på "11 spørgsmål om dit gode brød" eller lade dig inspirere af de spændende opskrifter.

God appetit!

Giv en bid og smag på andres

Giv en bid. Foto: Nationalmuseet.

Brødarkivet

Brødafstemning – 2

Hvor ofte spiser du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Brødafstemning – 1

Bager du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...