Her kan du dele dine opskrifter på sundt brød, hvad enten du er glutenallergiker, følger Kernesund Families anbefalinger, eller sætter din lid til det gode, gamle grahamsbrød.

Skriv din opskrift på et sundt brød nedenfor og upload også gerne et fotografi. Fortæl gerne mere om:

  • Hvor og hvornår opskrift og fotografi er fra?
  • Har du ændret i opskriften? Hvis ja, hvad har du ændret og hvorfor?
  • Skriv gerne hvem der har taget billedet.
  • Fortæl gerne om dine tips til et sundt brød.

 

Sundhed er blevet et ansvar, vi tager på os i hverdagen – også når vi vælger brød!

Forholdet mellem sukker-, fedt- og fiberindhold angiver, hvor på ”sundhedsskalaen”, vores brød ligger. Sundhedsproblemer som overvægt og skader som følge af hormonforstyrrende stoffer, eller problemer med sprøjtegifte og gødningsforurening af vores vandmiljø, er alt sammen noget, vi må forholde os til, når vi står foran brødhylden i supermarkedet. Stigende glutenallergi rejser desuden spørgsmål om brødets sundhedsværdi og understreger samtidigt, at hvad der er sundt for nogle, kan være sygdomsfremkaldende for andre.

Tryk på billederne og se dem i fuld format

Sundhed og ”det sunde brød” er ikke altid entydige størrelser. Til forskellige tider og i forskellige sammenhænge er vores brød blevet udnævnt som enten problem eller løsning i forhold til vores sundhed. Den danske arbejderspise, rugbrødet, blev fx omkring århundredeskiftet og i mellemkrigstiden udnævnt som et problem. Rugbrød var en af den danske arbejderklasses hovedernæringskilder, og mange børns daglige kost var fedtemadder. Det var en ensformig og tungt fordøjelig kost, især for børn, gamle og syge. En af kritikerne af danskernes store rugbrødsforbrug var ernæringsforsker og læge Mikkel Hindhede (1862-1945). Hindhede anbefaler i bogen “Økonomisk kogebog. Praktisk ernæring” fra 1907, at danskerne skifter surdej ud med gær, og rugbrød ud med det mindre sure og lettere fordøjelige grahamsbrød. Omvendt ser danske ernæringseksperter i dag med frygt på nedgangen i det danske rugbrødsforbrug. Der advares mod det hvide og luftige gærbrød, og det grove, fuldkornsrige rugbrød udpeges som vores redning.

7 Kommentarer til “Det sunde brød ”


  1. 1 Pia 22. oktober 2010 kl. 13:48

    Det grove brød
    900-1000 gr. sigtemel eller speltmel eller en blanding
    3 dl kærnemælk
    3 dl vand
    25 gr. gær
    1 spsk. honning
    1 spsk. salt
    3 – 5 kartofler (kogte og mosede)

    Ælt det hele sammen. Dejen skal være klistret, men må heller ikke flyde helt ud. Kan ikke æltes med hænderne. Hvis du ikke har røremaskine eller håndmikser, kan du sagtens bruge en skål og en grydeslev, men kom melet i lidt ad gangen, så dejen ikke bliver for tung at røre.
    Hæver koldt f.eks. natten over i køleskab. Formes til brød. Sættes på mel-strøet plade eller bagepapir. Tænd ovnen på højeste temperatur, sæt en skål vand i bunden af ovnen. Lad brødet efterhæve på pladen i 20 – 25 min. Bag brødet 50 min. Skru om nødvendigt lidt ned for ovnens varme. Hvis du har varmluft, så sæt den til.

  2. 2 Pia 22. oktober 2010 kl. 13:54

    [img]http://broedbanken.natmus.dk/wp-content/uploads/2010/10/DSC01613-2.JPG[/img]

  3. 3 Ingelise Hoffmann 28. oktober 2010 kl. 18:41

    Groft hvedebrød til morgenkaffen

    12½ g. gær (en kvart pakke) røres op med 6 dl. vand, en spisefuld salt og en klat olie.
    En lille håndfuld hørfrø, solsikkekerner og fuldkorns hvedemel røres med.
    Hvedemel røres i, indtil dejen er tilpas og slipper let.
    Skålen med dejen dækkes med et fugtigt klæde, og sættes i køleskab til næste dag.
    Næste dag tages skålen med dejen ud af køleskabet, og står i nogle timer ved køkkentemperatur.
    Derefter æltes den, formes og sættes til hævning i nogle timer, til brødet har opnået en passende størrelse.
    Den bages i forvarmet ovn ved 200 grader i 25 minutter.

    Jeg ved faktisk ikke, hvor meget hvedemel jeg bruger, jeg kommer bare mel i, til brødet er tilpas.
    Jeg bruger altid økologiske produkter, hvis de kan skaffes.
    Jeg køber aldrig brød, men bager det hele selv.
    Jeg opbevarer det i køleskab eller fryser.

  4. 4 Pia 3. november 2010 kl. 11:13

    På spørgsmålet til Pias opskrift om, hvad “højeste temperatur” er:

    Højeste temperatur er den højeste temperatur, ens ovn kan klare. Det gælder om at få ovnen så varm som muligt. Når brødet sættes ind i ovnen skal man måske skrue ned for temperaturen. Her må man gøre sig sine egne erfaringer og også tage stilling til, om man vil have et mørkt eller et lyst brød.
    Jeg har haft mange forskelige ovne og har forskelige erfaringer med dem, nogle gange skulle ovnen blive på højeste temperatur andre gange måtte jeg skrue ned, måske med det samme eller tyve minutter inde i bagetiden. Man er nødt til selv at gøre sig sine erfaringer med den ovn man har.

  5. 5 Lykke 12. november 2010 kl. 15:47

    Her følger en opskrift på et meget enkelt og velsmagende rugbrød, der skal røres:

    Rugbrød med valnødder
    1 pakke gær (50 g)
    1½ tsk. salt
    1,25 l vand
    1,2 dl groft mel: to håndfulde havregryn, 5 dl rug samt resten af, hvad man har fx spelt, grahamsmel osv.
    100 g valnøddekerner
    8 dl hvedemel
    Blå birkes

    Gæren røres ud i koldt vand og resten røres i. Dejen skal have konsistens som havregrød. Den hældes i en bradepande foret med bagepapir. Drysses med blå birkes og stilles i en kold ovn natten over. Der tændes for ovnen på 200 gr., og brødet bages i ca. 1 time. Brødet bliver ikke særlig højt. Afkøles og skæres ud i mindre, firkantede stykker. Disse flækkes, før de spises.

    Denne opskrift stammer fra min gode ven Marianne og har efterhånden fået mange tilhængere. Brødet smager fantastisk godt, er egnet til både morgenmad og frokostbrød og er også skønt, når det er ristet. Det egner sig godt til at blive frosset ned. Også børn elsker dette brød.

    Valnødderugbrød bagerst

  6. 6 Brigitte Kisaya 26. november 2010 kl. 21:32

    Alle-Tiders-Boller!!

    Denne opskrift er blot et udgangspunkt,med variation i det
    uendelige alt efter humør,overskud og temperament.

    1/2L koldt vand
    Gær max. på str. med 2 ærter.Salt/1 tsk.sukker el.honning.Tilføj efter humør olie,valle,surmælksprodukt,kan udelades.
    Mel efter eget valg(spelt/hvede-Graham/hvede-m.m.)evt.Kerner,rest af grød.
    Nødder/tørret frugt,find din egen version hen ad vejen.Hvis du laver større portion skal der kun lidt mere gær i!

    Ingredienserne står og får samme temp. inden de blandes.
    Gæren røres ud i vandet sammen med salt og honing.Derefter
    røres så meget mel i,at det bliver i konsistens som en tyk suppe,røres godt igennem.
    Lad denne fordej hvile en halv time,derefter blandes resten af melet i.Samt de ingredienser du vælger.Det hele røres sammen til dejredskabet slipper,en fugtig dej,som nu stilles til “kold”hævning
    ca.8 timer.Boller formes, efterhæver ca.1/2-1time.
    Sættes i forvarmet ovn ved 200gr. efter 10min.skru ned til 175 gr..Bages 15-20 min.
    God fornøjelse.

Efterlad en kommentar




Sådan gør du

Brødbanken er en samling af historiske og nutidige fortællinger om brød i Norden. Du kan være med til at gøre brødbanken rig og levende ved at sætte dit eget brød i banken - i ord eller billeder. Du kan også kommentere andres indlæg, svare på "11 spørgsmål om dit gode brød" eller lade dig inspirere af de spændende opskrifter.

God appetit!

Giv en bid og smag på andres

Giv en bid. Foto: Nationalmuseet.

Brødarkivet

Brødafstemning – 2

Hvor ofte spiser du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Brødafstemning – 1

Bager du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...