Her kan du finde opskrifter på det søde brød – eller lægge dine egne ind – uanset om brødet er sødet med raffineret sukker eller andre alternativer. Fortæl også gerne:

  • Hvad sødt brød er for dig?
  • Er sukker noget farligt, som du forsøger at undgå, eller værdsætter du det søde brød?
  • Hvornår og hvordan nyder du det søde brød?

Uhm… lagkage, wienerbrød, vandbakkelser, kringle, søsterkage, marmorkage, marengs og sukkerbrød. Variationer af det søde findes i mange forskellige former og mange steder. Småkager, stopkager og rugbrødslagkage er del af det overdådige sønderjyske kaffebord, og i udstillingsvinduet til det københavnske konditori La Glace findes høje bryllupskager og selvfølgelig den klassiske sportskage.

Det søde brød er ”det søde liv”, og er igennem historien blevet opfattet som ekstravagant og festligt. Med overgangen fra brug af sukkerrør til sukkerroer i slutningen af 1800-tallet blev sukkeret allemandseje. For 1930´ernes husmoder var det raffinerede roesukker billig energi i bagværk og nyttigt til konservering af frugter m.m. Øllebrød er et eksempel på en sød opskrift fra denne tid, som ikke er tænkt som specielt festlig, men derimod som en måde at få spist alle rester op og udnytte råvarerne optimalt. Øllebrød genopfindes sjovt nok i dag, og spises nu som en luksuriøs ret på gourmetrestauranten NOMA.

I dag får det raffinerede sukker ofte skylden for overvægtsproblemer, og det forsøges udskiftet med fx tørret frugt, sødemidler eller birkesukker. Det raffinerede sukker er tilsat i meget brød. Rugbrødet fra supermarkedet er som oftest tilsat sukker for at gøre brødet blødt og luftigt. Det søde brød er således mere udbredt, end vi tror.

6 Kommentarer til “Det søde brød ”


  1. 1 Agnete Schousboe 13. oktober 2010 kl. 17:08

    Øllebrød er en af de klassiske retter fra mellemkrigstidens husholdningsøkonomiske køkken. Det var en tid, hvor man spiste alle rester op, og øllebrødsopskrifterne fortæller historien om, hvordan sukkeret gik fra at være en sød eksklusiv luksusvare til i begyndelsen af 1900-tallet at være et rationelt konserveringsmiddel og billig energi hos den gode husmoder i den veladministrerede husholdning. Husholdningseksperter ved Dansk Husmoderforening, Carla Meyer og E. Herlev-Müller, skriver om Øl- og Brødsupper i “Nutids Mad og Husførelse” 2. udgave fra 1940:

    “Til en Del af disse Retter finder man en god Anvendelse for Rester af Rugbrød. For at disse ikke skal mugne, skal de helst opbevares i en Pose af tyndt Stof, saa Luften kan faa Adgang og tørre Brødet. Det tørre Rugbrød og alle Skorperne, der skal anvendes til Brødsupper, skæres i smaa Stykker paa Brødmaskinen og sættes i Blød i Vand i nogle Timer, hvorefter det hakkes igennem Kødmaskinen for at spare en senere Sigtning. Brødet og Udblødningsvandet bør bringes i Kog ved svag Varme, da det er tilbøjeligt til at brænde paa. Ofte tilsættes Citronskal og Saft”.

    Øllebrød til 4 Personer:

    Ingredienser: 350 g mørkt Rugbrød, 4 dl Vand, 1½ Fl. Hvidtøl, ca. 50 gram Sukker, Skal af ½ Citron eller 1 Stk. hel Kanel.

    Naar Brødet er bragt i Kog, spædes Øllet i, Citronskallen tilsættes, og Suppen koger 15 Min. og smages til med Sukkeret. Der serveres Mælk eller Fløde til. Øllebrød anvendes ogsaa som Morgenret, hvortil den egner sig udmærket. Man kan koge en større Portion ad Gangen og varme den om Morgenen.”
    Prøv opskriften og kom med din kommentar.

    Eller fortæl os din opskrift på det søde brød.
    [img]http://broedbanken.natmus.dk/wp-content/uploads/2010/10/136063.gif[/img]

  2. 2 Anneli Juntunen 17. oktober 2010 kl. 18:47

    jeg kan godt li sødt brød. oppe i finland laver min farmor sukkerboller. det er en bollerdej med kardemomme i. når de er færdighævet trykker hun en smørklat ned i midten på hver bolle, pensler med æg og drysser dem med sukker på toppen. de smager virkelig godt!
    sukker hjælper også brød med at hæve. sukker er godt, men alt med måde.

    og tak til Agnete for den søde historie om øllebrød. jeg selv foretrækker min øllebrød i selskab med flødeskum hvori der er pisket sukker (måske med rigtig vanilje), nam nam.
    [img]http://broedbanken.natmus.dk/wp-content/uploads/2010/10/Sukkerboller-300×208.jpg[/img]

  3. 3 Norske aner 19. oktober 2010 kl. 13:41

    Kom til at tænke på, at også i Norge findes dejligt sødt bagværk, fx skoleboller, som jeg fik med mælk til, mens jeg hørte “Barnetimen”. Skoleboller er en bolle af gærdej med kardemomme, hvor der så er creme i midten og glasur med kokos rundt i kanten.

  4. 4 Pia 22. oktober 2010 kl. 13:49

    Det fine brød
    Ca. 800 gr. hvedemel, gerne Ølandshvede.
    5 dl mælk
    80 gr. smeltet smør
    80 gr. sukker
    80 gr. rosiner
    2 æg
    25 gr. gær
    1 tsk. salt
    Til drys: hakkede nødder og tesukker

    Det hele æltes grundigt. Dejen skal være klistret, men må heller ikke flyde helt ud. Kan ikke æltes med hænderne. Hvis du ikke har røremaskine eller håndmikser kan du sagtens bruge en skål og en grydeslev, men kom melet i lidt ad gangen, så dejen ikke bliver for tung at røre.
    Hvis du vil pensle brødet med æg, så lad en lille smule af de sammenpiskede æg blive tilbage. Dejen skal hæve køligt i en 4 – 5 timer (gerne natten over). Formes til brød. Sættes på mel-strøet plade eller bagepapir. Pensl med sammenpiskede æg. Drys med hakkede nødder og tesukker. Tænd ovnen på højeste temperatur. Lad brødet efterhæve på pladen i 20 – 25 min. Bag brødet i 45 min. Skru om nødvendigt lidt ned for ovnens varme. Hvis du har varmluft, så sæt den til.

  5. 5 Pia 22. oktober 2010 kl. 14:47

    [img]http://broedbanken.natmus.dk/wp-content/uploads/2010/10/Det soede broed-1.JPG[/img]

  6. 6 Pia 26. oktober 2010 kl. 14:04

    Mig og mit brød
    [img]http://broedbanken.natmus.dk/wp-content/uploads/2010/10/Pia_broed.JPG[/img]

  7. 7 Lykke 28. oktober 2010 kl. 10:04

    I kan roligt efterprøve Pias opskrifter.Pia blev for nogle år siden Danmarksmester i brødbagning! Er der andre, der har den titel?

  8. 8 Anni 30. oktober 2010 kl. 17:12

    Pia, hvor meget er ‘højeste temperatur’?
    det er jo forskelligt fra ovn til ovn.

  9. 9 Ambeck, født 1934, Valby 2. november 2010 kl. 10:51

    Man skriver om øllebrød, at det var en ret, som relaterede sig til de magre tider under krigen. Da mine børn gik i Kirkens Korshærs børnehave i Valby i tresserne, fik de serveret øllebrød som morgenmad. Det blev kogt af en af de ansatte, en ældre medarbejder, som mente, at klumper i øllebrøden var en særlig lækkerbisken — en holdning, som børnene ikke delte.
    I min barndom i trediverne – i meget beskedne kår – var mælkebrød meget attraktivt: Tykke skiver af brød- “hestens fødselsdag” blev de kaldt
    – blev skåret i terninger og serveret med varm mælk og strøet med salt.
    – stadig guf efter min mening, men mine børn gyser ved tanken.
    Fin ide at tage hverdagsemner op og dermed få frem, hvordan udviklingen er.

  10. 10 Brigitte Kisaya 2. november 2010 kl. 15:44

    Øllebrød blev min skæbne
    Da jeg læste om Øllebrød her kom jeg pludselig i tanker om at der er en kopling til at jeg bor i DK.Efter 2.Verdenskrig kom jeg til DK for at blive fedet op(som en anden Høne,gris el.l)En af grundingredienserne var
    Øllebrød med flødeskum.Det har gjordt stort indtryk på mig,for jeg kan overhovedet ikke huske hvad jeg ellers fik at spise.JOOH det smagte godt,men jeg fik vist rigeligt af det,for jeg har aldrig selv lavet det.
    Sjovt hvad der lukker døre op til fortiden!!!

  11. 11 Jane, født 1953, Viborg 2. november 2010 kl. 16:15

    Min far var fra Ålborg, så smørkager/brunsviger fik vi meget tit i mit barndomshjem, og det har jeg også bagt mange gange bare ikke så tit mere. Det sker engang imellem, at en af børnene ringer og melder deres ankomst og spørger, om de kan få en brunsviger.

    Opskrift på brunsviger
    ca.600 gr. mel
    50 gr. margarine eller smør
    50 gr. gær
    4 dl mælk
    50 gr. sukker
    1 tsk. salt

    Remonce
    100 gr. margarine
    200 gr. brun farin
    2 spsk. sirup

    Fedtstoffet blødgøres, og ingredienserne røres sammen. Mælken lunes, gæren opløses heri. Alle øvrige ingredienser tilsættes, og dejen æltes godt. Hæver et lunt sted i ca 30 min. Dejen hældes i en bradepande og trækkes lidt op af kanterne hele vejen rundt og prik med fingerspidserne over hele dejfladen. Remoncen smøres ud over hele fladen, ovenpå drysses lidt farin. Hæver til dobbelt størrelse på et lunt sted.
    Bages i midten af ovnen ved 225 grader i ca. 15 min. Smager bedst i lun tilstand. Kan fryses og lunes efter optøning.

  12. 12 Anne Iversen 5. november 2010 kl. 20:33

    Tage Laus brødtorte (Rugbrødslagkage..nummenum)
    Fra kogebogen ‘Sønderjysk Mad mmm’ af Sven-Erik Ravn

    6 æg
    225g sukker
    1 spsk kartoffelmel
    2 spsk kakao
    150g revet rugbrød
    75g hakkede mandler/nødder
    2 tsk bagepulver

    Æggeblommer piskes med sukker. Kartoffelmel, bagepulver og kakao røres i. Rugbrød og mandler/nødder røres i. Hviderne piskes og massen vendes forsigtigt i. Dejen deles i 2 lagkageforme og bages ved 175grader i 45 min.

    Bundene lægges sammen med solbær/brombær syltetøj og flødeskum. Pyntes med reven chokolade og flødeskum. VOILA!

  13. 13 Edith Marie Rosenmeier 7. november 2010 kl. 11:38

    [img]http://broedbanken.natmus.dk/wp-content/uploads/2010/11/DSC01581-1.JPG[/img]
    Fødselsdagsboller
    Fødselsdagsboller er traditionelt sødt brød. Fødselsdagsboller har sukker, smør og æg i dejen. Dejen pensles med æg. Fødselsdagsboller signalerer luksus. Her ses nybagte, hjemmebagte fødselsdagsboller sammen med tre forskellige hjemmebagte lagkager. Et orgie af hjemmebag, hvor fødselsdagsbollerne indleder fejringen af fødselsdagen.

  14. 14 Norske aner 15. november 2010 kl. 15:13

    Kanelsnurrer eller “kanelknuter”?
    Norsk bagværk er vel ikke det, de fleste danskere kender, endsige holder af? Med oliepengenes indtog i norsk økonomi er den norske gastronomi ellers blevet kraftigt opgraderet. Væk er de udkogte kartofler og mosede ærter – frem er dukket prisbelønnede kaffesteder med lækkert bagværk, små etniske spisesteder og lokale kulinariske valfartssteder.
    Også i Danmark har fx bagværket Kanelsnurrer fået en ny udbredelse, senest takket været bogen Meyers Bageri, hvor en opskrift, som stammer fra kokken Morten Schakenda, Bakeriet i Lom (Gudbrandsdalen), er gengivet.
    Jeg har eksperimenteret med at bage kanelsnurrer, der er en sød – og fed – gærdej, der giver nogle dejlige, saftige boller. De kaldes også skillingsboller eller ”kanel-i-svingene” i Norge. Dejen kan formes som almindelige kanelsnegle, hvad mange også gør i Norge, men de bliver lidt sjovere, hvis de ”snurres”. I Meyers Bageri fandt jeg opskriften, men har selv modereret den noget, fx synes jeg, at der er for meget kardemomme i Meyer-opskriften, og at bollerne er lidt for store. Mange norske opskrifter drysses med brunt sukker. I andre af de norske opskrifter smeltes smørret og røres sammen med de øvrige ingredienser i stedet for at smørret røres ind. For at kunne ”snurre” rigtigt, er det bedste næsten at gå ind og søge film på You Tube, hvor teknikken demonstreres. Se fx denne film med Morten Schakenda.

    Om kanel
    null
    Kanel er den tørrede bark af kaneltræet. Der findes to typer af kanel –den kinesiske kanel og Ceylon-kanelen, som er den ægte. Kanel er tidligere både brugt som krydderi og som lægemiddel. I dag indgår kanel i brød og kager, men også til julegrøden, i te og madretter med mellemøstlige, latinamerikanske eller indiske rødder.

    Kanelsnurrer eller kanelknuter (ca. 16-20 stk.)
    150 g smør
    5 dl mælk
    1 æg
    50 g gær
    150 g sukker
    1 kg hvedemel
    1 tsk. stødt kardemomme
    1 tsk. salt

    Fyld:125 g blødt smør
    125 g sukker
    2 spsk. stødt kanel

    Æg til pensling og sukker (evt. brunt) til at drysse på

    Gæren røres ud i den kolde mælk. Æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme tilsættes og dejes æltes godt til den er blank og slipper skålen, 20 min. i røremaskine (mellemste hastighed).
    Smørret skæres i små terninger og kommes i dejes, der nu igen skal æltes 20 min. Herefter hviler den i 1½ time, dækket af et klæde.
    Dejen vendes ud på et meldrysset bord og udrulles til et rektangel (40×50 cm). Dejen smøres med smør og sukker/kanel drysses udover. Dejen foldes nu således, at en tredjedel vendes ind mod midten og den anden tredjedel udover den første, så der er tre lag dej. Dejen ruller så den er 30 cm bred og 5060 cm lang og skæres i strimler, der snos først således, at den får 4-5 snoninger. Derefter vendes den snoede dejstrimmel to gange rundt om hånden og snippen hæftes ind i bollen. Sættes på en bageplade med bagepapir og hæver til dobbelt størrelse i to timer.
    Pensles med æg og drysses med sukker. Bages i 12-14 min. ved 200 gr.
    Kanelsnurrer

  15. 15 agathe devisme . ipiutaq guest farm . greenland 17. december 2010 kl. 04:10

    Krydderscones med kvan
    Denne opskrift er en blanding af mine Franske rødder og mit liv i SydGrønland…
    Det er ikke rigtig en “sød brød” men jeg serverer den som starter i min gourmet menu i vores “gæstegård” i SydGrønland.
    Jeg laver også en chutney med kvan, der smager rigtig godt med krydderscones… men jeg serverer også dem med tørret rensdyrkød.
    Jeg bruger kvan til alle mine retter og prøver nye opskrifter,
    der genopfindes hver dag!
    Det er mulig at læse mere om min “Fransk-Grønlandsk” gourmet mad på vores hjemmeside http://www.ipiutaq.gl med mere opskrifter.

    Krydderscones med kvan
    Opskrift & photo: Agathe Devisme

    275 gr. hvedemel
    1½ tsk. bagepulver
    ½ tsk. salt
    125 gr. blød smør
    1 tsk. karry
    1 smule cayenne peber
    4 spsk. frisk meget fint hakket kvan stængel eller 2 spsk. tørrede kvanblade
    1 spsk. frisk hakket ingefær eller ½ spsk. stødt ingefær
    1 pisket æg
    5 cl. mælk
    1 pisket æg med 1tsk. mælk & 4 tsk. birkes til pynt

    Bland mel, bagepulver, salt og karry sammen. Ælt det bløde smør i blandingen med fingerne. Dejen skal blive ligesom en grov rasp.

    Tilsæt ingefær, cayenne peber, kvanblade (koriander eller persille), æg og halv dele af mælk og bland med hænderne til dejen er glat. Hvis dejen er for tør, tilsæt resten af mælken lidt efter lidt.

    Rul dejen ud til 1,5 cm tykkelse og skær cirkel på 3 cm diameter med et lille glas. Rul igen resten af dejen og skær flere cirkler til dejen er alt brugt.

    Vend cirklerne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med pisket æg med mælk og pynt med birkes.
    Bag dem midt i ovn ved 200 grader i 12 minutter til de er blevet større og lidt gyldne.

    Krydderscones skæres over og serveres lune med Ipiutaqs chutney.

  16. 16 Rie Oldenburg 17. december 2010 kl. 13:06

    Agathe fra fåreholderstedet Ipiutaq laver meget spændende fransk-inspireret mad af grønlandske råvarer og med stor kærlighed. Hendes krydderblanding til ovennævnte scones går også fint til gærbrød, f.eks. i madbrød. Sådanne kan hæve en kedelig mandagsrest til et godt måltid.

Efterlad en kommentar




Sådan gør du

Brødbanken er en samling af historiske og nutidige fortællinger om brød i Norden. Du kan være med til at gøre brødbanken rig og levende ved at sætte dit eget brød i banken - i ord eller billeder. Du kan også kommentere andres indlæg, svare på "11 spørgsmål om dit gode brød" eller lade dig inspirere af de spændende opskrifter.

God appetit!

Giv en bid og smag på andres

Giv en bid. Foto: Nationalmuseet.

Brødarkivet

Brødafstemning – 2

Hvor ofte spiser du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Brødafstemning – 1

Bager du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...