Brødbankens nordiske julebrødskalender

Grønlandsk julestjerne. Foto: Ole G. Jensen

Rie Oldenborg fra Narsaq museum skriver om julestjernen i vinduet: ”Denne stjerne er indbegrebet af jul her. Oprindeligt en del af herrnhutternes skikke, i dag uundværlig i alle vinduer – også de offentlige. Selv syntes jeg i begyndelsen, at det var kitch, men nu er det heler ikke jul hos os uden. Stjernen tændes den første søndag i advent og tages ned Hellig-Tre-Konger.”

Søde sager fra Grønland

Tørt og meget sødt

De grønlandske julegodter var tidligere især tørret frugt: Figner, svesker og rosiner. Embedsfolk kunne bestille bismarksklumper fra Danmark, men de var forbeholdt de få. I stedet for bolsjerne kunne man smelte sukker og lave karamel, og evt. dyppe den tørrede frugt heri. Særligt forkælede børn fik frugten trukket på snor som en halskæde.

Børn kunne også få smukt formede brød til jul med indbyggede ønsker om en god fremtid. Drengene i form af piber eller kajakker og pigerne i form af uloer (kvinde-universal-knive).

Trørret frugt og julebrød til børnene formede som kajak og uloer. Foto: Rie Oldenborg

Juleaften, Juledag og på Hellig-tre-Kongers dag gik, og går, børnene fra dør til dør rundt og synger, før i tiden med en særlig papirlygte. Som belønning kunne de få søde sager, eller små rugbrød – kaldet iffiaaqqat – bagt specielt til lejligheden.

Det grønlandske juletræ

Juletræerne, som ses på billederne nedenfor, er eksempler på det traditionelle juletræ, som i Sydgrønland fremstilles af enebægrene, der stikkes i en stok og pyntes.

Her ses en gruppe børn samlet til juletræsfest i smedemester John Høeghs kontor i Qaqortoq (Julianehåb) i 1924. Smedemesteren lavede selv kræmmerhuse af Knold og Tot blade til børnene. Gavekræmmerhusene blev fyldt med de søde sager.

Høeghs kontor, julefest 1924. Foto: John Høegh, Narsaq MuseumBørnene er: Øverst: Ellen Høegh, Niels Høegh Olsen, Ackermann Høegh, ukendt. Nederst: Deborah Kleist, Anne Kleist, ukendt.

I dag fremstiller de fleste grønlandske museer lignende træer til julearrangementer. Her er Narsaq museumsforvalter Karta Kristoffersen i gang, hvorefter træet opstilles og pyntes i tørvehuset – en rekonstruktion af et hus fra 1930´erne. Det færdige resultat vises udenfor museets tørvehus sammen med børn fra børnehaven Muku.

Foto: Narsaq Museum

Kan du fortælle mere om de grønlandske juletraditioner, så skriv en kommentar og send gerne et billede.

Med denne sidste fortælling om det nordiske julebrød takker Brødbankens julebrødskalender af for i år. Vi sender en stor tak til alle kollegaer og samarbejdspartnere, der har bidraget med opskrifter, fortællinger og billeder fra Norden. Og ikke mindst en stor tak til Brødbankens besøgende. Vi håber, at I har fået smag for det nordiske julebrød – og fortsat vil læse, afprøve og kommentere på de mange variationer af de nordiske julegodter. Opskrifterne bliver liggende i Brødbanken nogen tid endnu under ”Julekalender”.

 God fornøjelse og glædelig brødjul! 

0 Kommentarer til “24. december 2011 – Søde sager fra Grønland ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar




Sådan gør du

Brødbanken er en samling af historiske og nutidige fortællinger om brød i Norden. Du kan være med til at gøre brødbanken rig og levende ved at sætte dit eget brød i banken - i ord eller billeder. Du kan også kommentere andres indlæg, svare på "11 spørgsmål om dit gode brød" eller lade dig inspirere af de spændende opskrifter.

God appetit!

Giv en bid og smag på andres

Giv en bid. Foto: Nationalmuseet.

Brødarkivet

Brødafstemning – 2

Hvor ofte spiser du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Brødafstemning – 1

Bager du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...