Brødbankens nordiske julebrødskalender

Finland. Kilde: Kilde: http://www.nettiet.fi/teemat/ruoka/art371-Hyvaa-leipaa-Suomesta.html artiklen ”Godt brød i Finland” af Mervi Melasniemi, 2009/01/07

Finsk julebrød

Fra vore kolleger i Finland, Jaakko Kolmonen og Kim Palhus har vi fået opskrifter på ”finsk brød”, bl.a. denne på julebrød fra Lapland ”Ahkunleipä”, hvilket betyder det brød, som bedstemor bagte med kærlighed. Brødet bages til alle højtider så vel som til bryllupper og begravelser. Brødet var også proviant til de mænd, som fulgte med rensdyrenes vandringer.

 

”Ahkunleipä” fra Länsi-Uusimaa, Vest- Lapland

Ingredienser 

1 dl vand

100 gr. gær

1 tsk. salt

1 dl sirup

12 dl vand

2 dl rosiner

600 gr. rugmel

1,2 kg hvedemel

 Sådan gør du

Opløs gæren i lunkent vand. Tilsæt halvdelen af melet til en blød dej. Bland godt og lad den hæve tildækket et lunt sted til dobbelt størrelse. Ælt dejen godt med resten af melet til den er fast og tilpas. Del i 6 dele og form runde brød. Tildæk igen med et klæde og lad brødet hæve ca. ½ time. Bages i 1 time ved 200 gr. Pensl brødet med sirupsvand adskillige gange under bagningen. Når brødet er bagt, lægges et klæde over, så skorpen forbliver blød. 

Finsk brødkultur

Sverige-Kiruana-Rensdyr2-23. Kilde: http://www.aehu.dk/?pt=p&id=364Finland har en lang og rig brødkultur. Tidligere var en stor del af det finske brød baseret på byg. Let hvedebrød var som oftest sødt og blev serveret med kaffe – og forbeholdt overklassen. Udviklingen af bagerfaget gjorde det med tiden muligt for den bredere befolkning at have råd til det søde hvedebrød, ”pulla”.

Mange af de retter, der blev populære i løbet af det 18. årh. fortæller om kolonikultur. Bageriprodukter som fx baguette og gingerbread cookies var oprindeligt delikatesser forbeholdt de velhavende. Med varehusene faldt priserne på importvarer og den stigende beskæftigelse indenfor skovdrift – og dermed øgede indkomst for bønderne – nød også det søde brød stadig større udbredelse.

Skulle du få lyst til at bage det finske julebrød, så del det med Brødbanken. Skriv en kommentar og send gerne billeder.

God fornøjelse og glædelig brødjul!

0 Kommentarer til “21. december 2011 – Finsk julebrød ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar




Sådan gør du

Brødbanken er en samling af historiske og nutidige fortællinger om brød i Norden. Du kan være med til at gøre brødbanken rig og levende ved at sætte dit eget brød i banken - i ord eller billeder. Du kan også kommentere andres indlæg, svare på "11 spørgsmål om dit gode brød" eller lade dig inspirere af de spændende opskrifter.

God appetit!

Giv en bid og smag på andres

Giv en bid. Foto: Nationalmuseet.

Brødarkivet

Brødafstemning – 2

Hvor ofte spiser du rugbrød?

View Results

Loading ... Loading ...

Brødafstemning – 1

Bager du rugbrød?

View Results

Loading ... Loading ...