Brødbankens nordiske julebrødskalender

Når det er koldt og mørktudenfor samles mange indendørs om det søde julebagværk. Udover den gode, søde smag, har meget julebagværk en ekstra dimension af minder og familietraditioner over sig, der knytter bånd mellem mennesker på tværs af generationer. Pia Bjerre Bartroff fra Nationalmuseet har sendt os en opskrift på hendes tipoldemor Idas klejner, som netop fortæller historien om barndomsminder og traditioner, der lever videre gennem generationerne.

 Tipoldemor Ida´s klejner. Foto: Nationalmuseet

Min tipoldemor Ida´s klejner

 Ingredienser:

1 kg hvedemel                   

5 stk. æg      

125 gr. smør 

2 spsk. (15 ml) piskefløde 

1 stk. citronskal                 

Saften af 1 citron                

1 tsk. (5 ml) hjortetaksalt   

1 tsk. (5 ml) fint salt          

250 gr. sukker                    

½-1 spsk. (15 ml) rosenvand                   

1 kg svinefedt                    

Vaniljesukker

 

Fremgangsmåde:

1) Historien om fremstillingen af klejnedej                  

Min mor hælder melet ud på bordet i en bunke. Heri laver hun huller og i hullerne blev de øvrige ingredienser lagt. Så begyndte æltningen. Som børn stod vi og kiggede på denne forvandling til dej. Vi holdt øje med om lidt æg eller fløde løb af sted, og min mor indfangede det “bortløbne” med lidt mel. Sådan er klejnedejen blevet samlet i flere generationer i min familie.

Tipoldemor Ida´s klejner. Foto: Nationalmuseet2) Fremstilling af klejnedejen nu til dags

I dag laver vi dejen på røremaskinen, hælder alle ingredienserne i maskinen og ælter den med æltekrogen til den er smidig. Dejen rulles ud, og kagerne skæres ud med en klejnespore og endes. I vores familie har klejner altid været forskellige – nogen har været korte og nogle har været lange (op til 20 cm) – og nogle er tykke og nogle er ganske tyndt rullet ud, så man kan se bordpladens mønster gennem dejen. De tynde laver altid flotte bobler – noget, vi også nød at stå at holde øje med, da vi var børn. Vi plejer at rulle al dejen ud, vende klejnerne og lægge dem på meldryssede plader og spækbrætter. Først når al dejen er formet til klejner, begynder vi kogningen.

NB. Hvis dejen er lidt for hård, kan der tilsættes lidt ekstra fløde.

3) Kogningen

Vi bruger ukrydret svinefedt til at koge klejnerne i. I slutningen, når fedtet er blevet kedeligt”, kommer vi en skrællet gulerod ned i. Det siges at rense fedtet.

4) Fuglemad 

Når klejnekogningen er helt færdigt, hælder vi fuglefrø i fedtet og lader det stivne i gryden. Man kan også lade det stivne i beholdere, som senere kan hænges ud til fuglene.

 5) Opbevaring

Når alle klejnerne er kogt og har dryppet af på brunt papir, lægges de i dåser. For hvert lag klejner, der lægges i dåsen, drysses med vaniljesukker. Min mor laver 5 slags småkager til jul, og klejnerne er altid det sidste, der bliver lavet. Når klejnerne bliver lagt i dåsen, er der ikke længe til jul.

Tipoldemor Ida´s klejner. Foto: Nationalmuseet

Laver du også selv klejner til jul? Eller køber du dem? Har du særlige klejne-jule-minder? Så skriv en kommentar til Brødbanken – gerne med billeder.

God fornøjelse og glædelig brødjul!

0 Kommentarer til “18. december 2011 – Tipoldemor Idas klejner ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar




Sådan gør du

Brødbanken er en samling af historiske og nutidige fortællinger om brød i Norden. Du kan være med til at gøre brødbanken rig og levende ved at sætte dit eget brød i banken - i ord eller billeder. Du kan også kommentere andres indlæg, svare på "11 spørgsmål om dit gode brød" eller lade dig inspirere af de spændende opskrifter.

God appetit!

Giv en bid og smag på andres

Giv en bid. Foto: Nationalmuseet.

Brødarkivet

Brødafstemning – 2

Hvor ofte spiser du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Brødafstemning – 1

Bager du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...