En bagerlærling fortæller…

Nationalmuseets bager-erindringer

Nationalmuseets Industri-, Håndværker- og Arbejdererindringer (NIHA) indeholder 2067 erindringer fra et bredt udsnit af faglærte og ufaglærte arbejdere. De er indsamlet i begyndelsen af 1950’erne på baggrund af forskellige spørgelister og ud fra et ønske om at dokumentere en række håndværk og begyndende industrier, inden de forsvandt. Heriblandt findes en samling bager-erindringer, der fortæller om livet som bager fra lærling til mester i årene 1890-1950´erne i forskellige dele af Danmark. NIHA-arkivet rummer således beretninger fra byernes ”fintbrøds-bagerier”, land-bagerier, der også producerede rugbrød, ligesom den begyndende industrialisering i de nye brødfabrikker, er skildret.

Bagernes erindringer fortæller om arbejdsgange, opskrifter, døgnrytme og miljø omkring arbejdspladsen. Men også barndomsår, familieliv, skelsættende oplevelser og politiske forhold er ofte beskrevet. På den måde fortæller disse skildringer af bagerfag og bagerliv om meget mere end et arbejde og produktion af fødevarer.  De giver et detaljeret indblik i forskellige måder at organisere livet på, forskellige opfattelser af kost, sundhed og samfund, og de liv og skæbner, der på er blevet æltet ind i brødet igennem tiden. Vi møder f.eks. mestere, knetere, hølpere, ekspeditricer, bagerkoner, småpiger og lærlinge. Der fortælles om den spirende fagbevægelse og bagernes kamp for bedre arbejdsforhold. Vi får en indsigt i hierarkiet på arbejdspladsen, og ikke mindst hvor sammensat arbejdsstyrken på bagerierne har været – af forskellige typer, aldersgrupper og nationaliteter.

Erindringerne er beretninger, der er farvede af det liv, informanten har levet og den position, hvorfra der skues tilbage. Det er erindringer, der for nogles vedkommende er ganske nøgterne – og for andres er farvede af en gennemgående nostalgi. Her er der plads til at fortælle om far og mor, om gamle venner og bekendtskaber, og om hvordan verden så ud – dengang for længe siden.

Her i Brødbanken har vi valgt at følge en af disse informanters erindringer. Du vil kunne følge Vilhelm Nygaards oplevelser fra han gik i lære i 1889 i Johs. Albrechts bageri i København og til han sluttede som bagermester i sit eget bageri i Lyngby-Tårbæk. 

 

Et bagerliv

Bagermester Vilhelm Nygaard blev født i en lille lejlighed i Dr. Tværgade i København i 1874. Hans far hed Karsten Gulliksen Nygaard og var skomager fra Norge. Vilhelms mor hed Christine Andrea Rømer og var født i Allinge på Bornholm, hvor hun var vokset op hos sin morbroder bager Grønbech. Vilhelm havde to ældre brødre, en lillebror og en lillesøster.

 Familien Nygaards stamtræ

I 1889 kom Vilhelm i bagerlære i Johs. Albrechts bageri, Østergade 36 i København – et udpræget fintbrødsbageri. Tre år senere i 1892 blev Vilhelm svend, hvorefter han arbejdede forskellige steder i København, inden han kom i arbejde på Hamanns bageri på Amagerbro.

Vilhelm var glad for at være hos Hamann. Men en aften kom han, letsindige menneske, som han selv skriver, til at kysse en af pigerne, der snart betragtede dem som forlovede. Vilhelm blev bange og forlod kort efter arbejdet hos Hamann. Han havde været der i 2½ år og var 21 år gammel.

Vilhelm gik nu ledig i fire lange vintermåneder. Han ville have rejst til Tyskland, men blev kort før afrejsen opsøgt af et bud fra arbejdsanvisningen. Vilhelm skulle i arbejde hos bagermester I.C. Aschengreen, Amagerbrogade 36, hvor det skulle vise sig, at han blev de næste 14 år (1896-1910). I 1910 blev Vilhelm forpagter af Aschengreens bageri og forretning.

I 1928 byggede Vilhelm sit eget bageri i Taarbæk – Nygaards Bageri, Taarbæk Strandvej. Vilhelms søn førte bageriet videre indtil sin død i 1978, hvorefter Ivy Nygaard, Vilhelms svigerdatter førte forretningen videre med hunde- og katteartikler.

Vilhem Nygaard kan ikke siges at repræsentere den typiske københavnske bagerlærling, -svend eller -mester. Hvis man da overhovedet kan tale om ”en typisk bager”. På Vilhelms tid kunne en bager være mange ting; mester eller svend, fintbrødsbager eller rugbrødsbager, sjællænder, jyde, tysker, nordmand eller islænding.

Vilhelms erindringer skildrer barndommen i de københavnske baggårde, gader og anlæg. Vi får et indblik i skiftet til livet som bagerlærling, ligesom vi får en fornemmelse af det hårde arbejde som svend, indtil Vilhelm fik sit eget bageri og blev mester. Beretningerne fra de forskellige bagerier, hvor Vilhelm arbejdede, giver et detaljeret indblik i bagerfaget som håndværk og levevej – og ikke mindst brødets position i en by som København i perioden 1880´erne – 1910´erne.

4 Kommentarer til “En bagerlærling fortæller… ”


  1. 1 Lars Rømer-Nygaard 4. marts 2011 kl. 12:49

    Karsten Gulliksen Nygaard er fra gården Nygaard, Skjeberg i Østfold.

    Vilhelm var ud af en børneflok på 5. Georg Nygaard 1871-1942(Forfatter, journalist og redaktør på Politiken) Carl 1873-1945 , Vilhelm, Axel 1877-1953(tegner til Politiken) og Henny helene 1879-1961.
    [img]http://broedbanken.natmus.dk/wp-content/uploads/2011/03/Vilhelm Nygaard 1.JPG[/img]

    Vilhelm blev en holden mand huset i Taarbæk lod han opfører ved arkitekt Thorvald Jørgensen (Christiansborg Slot).

    Gennem sin moder nedstammede Vilhelm fra to af Bornholms frihedskæmpere:Jens Pedersen Koefoed og Poul (Hansen)Ancher.

  2. 2 Brødbanken 8. marts 2011 kl. 15:13

    Hjertelig tak for flere informationer om Vilhelm Nygaards familieforhold, som uddyber de informationer, Nationalmuseet har samlet ind. Tak!

  3. 3 Lars Rømer-Nygaard 31. marts 2011 kl. 13:48

    Vilhelm Nygaard var onkel og gudfader til arkitekt maa Ole Rømer-Nygaard senere museumsinspektør ved Nationalmuseets tredie afdeling i Brede 1962-1965 herefter ved rigsantikvarembedet fra 1965-1968.

  4. 4 Brødbanken 18. april 2011 kl. 12:00

    Vi glæder os over forbindelserne mellem Nationalmuseet, Nygaard-familien – og brød! Frilandsmuseet har hjemtaget Nygaards bageri i Taarbæk for at lade det indgå i udbygningen af andelsbyen.

Efterlad en kommentar




Sådan gør du

Brødbanken er en samling af historiske og nutidige fortællinger om brød i Norden. Du kan være med til at gøre brødbanken rig og levende ved at sætte dit eget brød i banken - i ord eller billeder. Du kan også kommentere andres indlæg, svare på "11 spørgsmål om dit gode brød" eller lade dig inspirere af de spændende opskrifter.

God appetit!

Giv en bid og smag på andres

Giv en bid. Foto: Nationalmuseet.

Brødarkivet

Brødafstemning – 2

Hvor ofte spiser du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Brødafstemning – 1

Bager du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...