En bagerlærling fortæller…

Fra baggård til bageri

I 1888 kom den 14-årige Vilhelm Nygaard i lære på et lille grossererkontor i Pilestræde i København. Dermed var barndomsårene i de københavnske baggårde forbi, og Vilhelm måtte træde ind i de voksnes rækker. Det var meget imod Vilhems vilje at komme på kontor, for han ville være håndværker – helst tømrer og måske siden arkitekt, men det kom ikke på tale!

”Et Aar senere kom jeg i Bagerlære paa Østergade 36. Det var vist min Faders Mening at gøre mig ked af Læren, men jeg var stædig og lod som om, jeg var tilfreds, bare jeg kom væk fra Kontorarbejdet.”

Selvom livet som bagerlærling var hårdt, gav Vilhelm ikke op og boede de næste 3 år på bageriet i Østergade, der var et udpræget ”Fintbrødsbageri”.

 

Vilhelm-Nygaard-NIHA-342-s.12Drengestreger i bageriet…

Allerede første dag blev Vilhelm vidne til de drengestreger, der skulle vise sig at være en del af livet omkring bageriet:

”Jeg begyndte min Læretid i Konditoriet og kom op kl.6 om Morgenen og havde først nogle Ærinder at gaa. Den første Dag fulgte en anden Lærling med. Turen gik til Restauration Nielsen paa Østergade 1, saa til á Porta paa Lille Kongensgade 1, Teatercafeen, Hotel Kongen af Danmark, Børscafeen og Café du Pont paa Torvegade 2. Saa gik vi samme Vej tilbage; vi skulle have et Par Kurve med tilbage. Da vi kom i Lille Kongensgade sagde Kammeraten: ”saa er det sidste Ærinde her” og sprang ned i en Kælderhals og stak 2 Carlsbergere under Blusen. Men jeg var nok klar over, at det ikke hørte til Programmet. Den næste Dag da jeg kom til Kælderhalsen, saa jeg to tykke, røde Hoveder stikke frem fra en Gadedør. Det var to Politibetjente, der holdt Øje med Røveren.”

Vilhelm, der var vokset op i Københavns baggårde, var vant til drengestreger og krig imellem de omkringliggende gårdes drenge. Men de grove løjer på bageriet blev han aldrig en del af.

Vi var fire Lærlinge; en i Konditoriet, to i Wienerbageriet og en i Danskbageriet, normalt. Lærlingene deserterede ret ofte, og jeg havde mange forskellige Lærekammerater i de tre Aar. Det var sjældent at Københavnerdrenge gik i Bagerlære. Ret ofte fik vi Drenge fra Opdragelsesanstalten. Mit forhold til Kammeraterne var godt, men med mit mutte Væsen kunne jeg ikke deltage i deres ofte grove Løjer. En vestjysk Dreng fra Struer kaldte mig ”Aristokrat” – det skulle vidst være et Skældsord.

0 Kommentarer til “En bagerlærling fortæller… ”


  1. Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar




Sådan gør du

Brødbanken er en samling af historiske og nutidige fortællinger om brød i Norden. Du kan være med til at gøre brødbanken rig og levende ved at sætte dit eget brød i banken - i ord eller billeder. Du kan også kommentere andres indlæg, svare på "11 spørgsmål om dit gode brød" eller lade dig inspirere af de spændende opskrifter.

God appetit!

Giv en bid og smag på andres

Giv en bid. Foto: Nationalmuseet.

Brødarkivet

Brødafstemning – 2

Hvor ofte spiser du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Brødafstemning – 1

Bager du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...