Brød er liv, og liv er brød. Brød og liv er knyttet sammen på et utal af måder. Det ses fx tydeligt i forhold til produktion af brød. 

Frem til 1900 var det fx normalt, at bagersvende og lærlinge boede i bagerierne, hvor kost og logi var del af lønnen. Døgnrytmen på bageriet krævede, at mandskabet altid var i nærheden, da arbejdsdagen kunne ligge på mellem 10-17 timer. Der var kun ganske få og korte pauser – eller ”møretid” – som det blev kaldt, hvor svende og lærlinge kunne løbe over gården og op i deres senge – eller simpelthen lagde sig på bordene for at tage et hvil.

Med den begyndende industrialisering af brødproduktionen blev arbejdstider og dermed livet omkring brødet radikalt forandret. Arbejde og fritid blev adskilt – ligesom arbejdsplads og bolig.

Her har du mulighed for at fortælle, hvordan dit liv har formet sig igennem arbejde med brød. Har du arbejdet med produktion af brød, som fx bager, svend eller lærling hos håndværksbageren, i supermarkedets bageri eller hos en af de store brødproducenter, så fortæl her om din hverdag med brød.

  • Hvordan kom du ind i branchen, og hvordan har du konkret arbejdet med brød?
  • Hvordan har arbejdet med brød påvirket fx din døgnrytme?
  • Fortæl også gerne om dine kolleger, miljøet og stemningen i bageriet, eller hvordan arbejdet med brød har indvirket på dit familieliv.

Fortæl – i ord og billeder – hvordan brød har påvirket dit liv, og hvad brød betyder for dig i dag.

2 Kommentarer til “Bagerliv ”


  1. 1 Jørgen, født 1949, Lejre 8. november 2010 kl. 12:25

    Dansk brød og bagværk i udlandet

    Jeg arbejdede i 1968-69 i et bageri i Iowa USA. Her forstod jeg først min fars længsel efter at blande amerikansk mel i vores danske. Hveden fik her så meget sol, at glutenindholdet og dermed bageevnen var helt utrolig. Amerikanerne elskede wienerbrødet, men rugbrødet var for stærkt så vi måtte blande lidt hvedemel i for at maverne kunne holde til det.
    [img]http://broedbanken.natmus.dk/wp-content/uploads/2010/11/bager USA-68 (2).jpg[/img]
    Bageri i USA, 1968

  2. 2 Karl Hansen 25. marts 2012 kl. 11:21

    I halvtredserne var, som idag, svært at få en læreplads, man tog den læreplads man havde mulighed for at få, altså en slags, kan man ikke få den man elsker, må man elske den man får.

    Jeg fik en læreplads som bager i et bageri mellem Tønder og Tinglev, i en landsby ved navn Rends, jeg husker, at min far og jeg cyklede ud til bageren, hvor lærekontrakten skulle underskrives.

    Aftalen var, at jeg det første år skulle have kr. 10,00 plus kost og logi, men skulle selv medbringe arbejdsklæder, der jo bestod af benklæder, skjorte, forklæder og hat, og det skulle naturligvis være sådan, at man havde et rent forklæde dagligt og skift to gange ugentlig af resten, fodtøj var der ingen særlig krav til, så jeg fik et par “Tennissko”, det var et par sko af lærred med gummiforstærkninger på tå og langs hele kanten rundt, hvor lærrede og gummi samledes.

    Bageriet var hovedsageligt et grovbageri med liddt Wienerbrød og boller og lidt tørkager til dagligt, men også tvebakker og lagkagebunde, var en betydelig produktion, på landet laved man jo brød til kaffen ved at samle disse bune med marmelade og creme, hvor efter man smurte fløde ller smørkreme oven på, karle og piger skulle jo have kaffe hver dag.

    Lærlingens faste rutine var, at stå op kl. 4.00 og det første arbejde var, at efterfyre ovnen, der jo var blevet fyret dagen i forvejen, der efter skulle man ind og deltage i produktionen af dagens produkter, det første var rundstykker, disse dejgstykker vajedes af på 1200 gram, blev lagt på bordet med melsække henover, det var jo jutesække rugmelet blev leveret i, disse dejgstykker blev så virket op, det vil sige strammet op ved bearbejdning af dejegn, hvor efter de igen lå et kvarter, der efter kom de i en dejgdeler, der delde dejgen i 30 lige store stykker, hvor efter disse stykker formedes i let aflange stykker, dyppet i birkes og afsat på plade, 30 stykker på hver plade, og afstanden var meget vigtig, skorpen skulle helst ikke ødelægges af, at rundtykkerne bagte sammen, dette var nærmest en katastrofe.

    der efter kom franskbrødet, der jo blev behandlet med samme respekt som rundstykkerne.

    Og så det aller vigtigste, det sønderjydske rugbrød, at bage sønderjydske rugbrød er faktisk et nærmest helligt ritual, det startede dagen i forvejen, surdejgen skulle lægges på et bestemt tidspunkt og have en udregnet færdigtemperatur efter en bestemt formel, dette havde noget at gøre med surhedsgraden i rugbrødsdejgen.

    Næste dag, inden surdejgen kom i rugbrødsdejgen, skulle men fratage et kilo af surdejgen til næste dags surdej, denne fralagte surdejg skulle så, ved middagstid genopfriskes, det vil sige, at man tog en halv liter vand (med en bestemt temperatur) og rugmel og frikede den op, hvorefter der blev strøet en god håndfuld rugmel oven på og dækket med et klæde og opbevaret til man skulle lægge surdejen.

    Sønderjydske rugbrød, der jo er rundt med skorpe hele vejen rundt, er efter min subjektive vurdering, det bedst smagende rugbrød der findes, blev naturligvis, efter dejgen kom på bordet, vejet af i stykker af 2 kilo, hvorefter de blev virket op og slået op til formen var nået, de blev sat på brædder, bestrøet med bøgesavsmuld og sat i Rakseskab, et skab hvor de blev tilført damp til hævning, efter hævningen skuredes brødet direkte på hærden, mester sel styrede brødstagen, da de skulle sættes i en bestemt afstand, da de ellers ville revne, hvilket jo var en katastrofe, og som regel altid lærlingens menglende evne, til at tage imod indlæring, “døden skulle jo have en årsag”, det blev sendt damp ind i ovnene jævnligt under indsætningen af de 42 rugbrød, da skorpen jo ikke skulle danes før det sidste rugbrød var inde og lågen var lukket, så fik de nøjagtigt 2. minutters damp, hvor efter spjælde og låger blev åbnet, så al fordampning ophørte, hvor efter det igen lukkedes og brødet stod i et kvarter på den nederste herd, der efter kulle de op på den øverste herd, der jo havde en mindre varme end den nederste, der jo lå lige over fyrstedet, de stod som regel en times tid i pvenen sammelagt, hvor efter de blev efterset om de var færdige, først bankede man på bunden, dette skulle helst lyde hult, men for sikkerheds skyld, skulle de afprøves på vægten, og så langt jeg husker, skulle de veje 1800 gram efter bagningen.

    For i øvrigt husker jeg, at vi havde sigtemelsklister, der blev smurt på rugbrødet før det ko i ovenen og Kartoffelmelsstivelse til, at smøre på lige efter bagningen, disse processer bevirkede, at rugbrødet blev fint blank, inden det kom i forretningen og i varebilen, mester kørte jo brødtur, to gange ugentlig.

Efterlad en kommentar




Sådan gør du

Brødbanken er en samling af historiske og nutidige fortællinger om brød i Norden. Du kan være med til at gøre brødbanken rig og levende ved at sætte dit eget brød i banken - i ord eller billeder. Du kan også kommentere andres indlæg, svare på "11 spørgsmål om dit gode brød" eller lade dig inspirere af de spændende opskrifter.

God appetit!

Giv en bid og smag på andres

Giv en bid. Foto: Nationalmuseet.

Brødarkivet

Brødafstemning – 2

Hvor ofte spiser du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Brødafstemning – 1

Bager du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...