Brød er ikke alene en del af vores kost, men er også æltet godt og grundigt ind i vores sprog.

I Ordbog over det Danske Sprog  fra 1921 af Verner Dahlerup kan man fx læse, at brød og det at spise brød tidligere var ensbetydende med liv og det at leve. Ordet “brød” blev altså brugt ”som symbol paa alt, hvad der er nødvendigt til opretholdelse af livet, dels om føden, dels om livsfornødenheder i videre forstand” (Dahlerup 1921, bd.3, s.39).

Ordbog over det Danske Sprog, Dahlerup 1921Man brugte fx udtryk som ”at tjene (for) brødet” – altså at tjene til livets ophold. Ens husbond kaldtes også brødgiver. Deraf kom en række  ordsprog, som fx ”dens brød jeg æder, dens vise jeg kvæder””den enes død – den andens brød””børn uden brød er en stor nød” osv.

Idag kender vi udtryk som fx levebrød og levebrødspolitiker. Men også udtryk som ”at have boller i ovnen”, ”at have fingrene i bolledejen” og ”at slå et for stort brød op” er i dag en naturlig del af vores sprog, som vi ikke tænker nærmere over.

Hvilke brødord og vendinger kender du? Og bruger du dem selv? Fortæl gerne hvor og hvornår du hørte dem – eller kom med kommentarer på andres finurlige brødord.

4 Kommentarer til “Brødord ”


  1. 1 Margit, Valby 2. november 2010 kl. 16:29

    I min barndom i trediverne – i meget beskedne kår – var mælkebrød meget attraktivt: Tykke skiver af brød- “hestens fødselsdag” blev de kaldt
    – blev skåret i terninger og serveret med varm mælk og strøet med salt.
    – stadig guf efter min mening, men mine børn gyser ved tanken.

  2. 2 Berlingske Kultur 16.8. 2007 2. november 2010 kl. 16:33

    Professor og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørgen Lund holder øje med sprogets udvikling:

    “Af en eller anden grund kommer vi til at tale om udtrykket “spis brød til”, som betyder det samme som “tag den med ro” og “klap lige hesten”. Det viser sig at have en lang forhistorie og går tilbage til et samfund, hvor der var mere knaphed, når det gjaldt bordets glæder, og hvor man derfor ikke skulle kaste sig over kødmaden og frådse i den, men spise brød til.”

  3. 3 Anders Fabricius Møller 8. november 2010 kl. 14:10

    “Hestebrød”

    I min barndom i Egernsund i Sønderjylland var der 3 bagere. Bager Christiansen boede ved havnen og kørte ud med brød. Når han kom op i gården stimlede vi unger omkring hans bil, for at få en stump “hestebrød”. Hestebrød var en rugbrødsskorpe (fuldkorn) som blev placeret langs kanten i ovne for at tage den værste strålevarme. Brødet var ca 5-8 cm bredt og 2-3 cm tykt, så med den stærke varme var det ren skorpe. Vi fik en humbel, og kunne så gå rundt og tygge i det. Det smagte fortrinligt og var nok det sundeste slik vi kunne få.

  4. 4 Else Marie Nielsen 25. december 2010 kl. 17:10

    Jeg er vokset op på landet på Møn i 50’erne og 60’erne med brød af alle slags. Rugbrød og sigtebrød kom bageren fra Lendemarke kørende med. Brødene var pakket ind i glat pergamentpapir med tegninger i forskellige farver, af bagere der bar på brød. Hvedekage bagte man selv, det hed franskbrød når det var fint og især når det var købt. Meget brød, margarine og fedt på, kun tyndt pålæg. Man kunne få rugbrød med fedt og salt som mellemmad, nogle spiste brød med margarine – måske smør – og sukker, men det var ikke sundt i vores familie. Man skulle spise rugbrød før man måtte få sigtebrød, det var helst kun med ost – som eftermad. Det var for fint eller udrøjt at spise med pålæg. Nogle spiste lyst rugbrød, de blev i min familie anset for at være lidt svagelige. Alt blev brugt. Når der var endeskiver tilbage af brødene, blev de gemt til øllebrød eller dykænder. Dykænder var terninger af rugbrød og sigtebrød, overhældt med varm mælk og spist med sukker på, det var dejligt, særlig sigtebrødsterningerne med skorpe på. Man kunne osse få hundesuppe, som var tvebakker med varm mælk, sukker og kanel. Det blev brugt som nem eftermad, ligesom arme riddere, det var osse i høj kurs, franskbrød vendt i mælk og æg, stegt og serveret med sukker og syltetøj.

Efterlad en kommentar




Sådan gør du

Brødbanken er en samling af historiske og nutidige fortællinger om brød i Norden. Du kan være med til at gøre brødbanken rig og levende ved at sætte dit eget brød i banken - i ord eller billeder. Du kan også kommentere andres indlæg, svare på "11 spørgsmål om dit gode brød" eller lade dig inspirere af de spændende opskrifter.

God appetit!

Giv en bid og smag på andres

Giv en bid. Foto: Nationalmuseet.

Brødarkivet

Brødafstemning – 2

Hvor ofte spiser du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Brødafstemning – 1

Bager du rugbrød?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...