Brødbankens nordiske julebrødskalender

Fra den 1. til 24. december kan du følge Brødbankens nordiske julebrødskalender. Hver dag kan du ”åbne en ny låge” ved at tjekke Brødbankens blog.

Brødbanken har bedt sine nordiske venner/samarbejdspartnere dykke ned i arkiverne og finde sjove og spændende opskrifter og historier frem om nordiske julebrødstraditioner – både historiske og dem der endnu i dag lever i bedste velgående.

"Inge og en lille veninde hjælper til ved julebagningen" Julen 1941, Gentofte. Foto skænket af Chr. J. Bæk.Julebrød kan være mange ting. Alt fra det fine hvedebrød til pebernødder, klejner og marcipanbrød. Du kan i løbet af december blive klogere på fx den svenske ”julkuse” og få ”gode råd” fra Sønderjylland og norske lefser. Du kan få smag for de grønlandske julebrødstraditioner som fx skibskiks og julekager af gærdej og fåretalg.

Vi håber, at du vil følge med i den nordiske brødjul her på Brødbanken. Skulle du få lyst til selv at prøve nogle af opskrifterne, så husk at tage et billede undervejs og læg det ind i Brødbanken med en kommentar. Vi hører meget gerne om dine julebrød – om de er hjemmebagte eller købte. Bliver det fx først rigtig jul hjemme hos dig, når duften af mormors klejner breder sig – eller når der står lune æbleskiver på bordet?

Du kan hjælpe Brødbanken med at indsamle julebrødstraditioner – både de traditioner, du husker fra din barndom og dem, der er kommet til igennem årene. Alle bidrag og fortællinger er meget velkomne og vil indgå i Nationalmuseets arkiv – som del af vores fælles erindring om jul i Danmark og Norden.

God fornøjelse og glædelig brødjul! 

 

Efterlad en kommentar




Sådan gør du

Brødbanken er en samling af historiske og nutidige fortællinger om brød i Norden. Du kan være med til at gøre brødbanken rig og levende ved at sætte dit eget brød i banken - i ord eller billeder. Du kan også kommentere andres indlæg, svare på "11 spørgsmål om dit gode brød" eller lade dig inspirere af de spændende opskrifter.

God appetit!

Giv en bid og smag på andres

Giv en bid. Foto: Nationalmuseet.

Brødarkivet

Brødafstemning – 2

Hvor ofte spiser du rugbrød?

View Results

Loading ... Loading ...

Brødafstemning – 1

Bager du rugbrød?

View Results

Loading ... Loading ...